Toubkal nyt

Atlasbjergene august 2018

Kunne du godt tænke dig at få en vild oplevelse? En oplevelse, hvor du befinder dig i de mest fantastiske omgivelser, vil møde nye mennesker og etablere nye venskaber, blive udfordret og samtidig overskride dine egne grænser for at sætte nogle nye? Alt imens du gør en forskel for børns sikkerhed i Danmark? Så er Climb for Charity helt sikkert noget for dig!

I august 2018 går turen for første gang til Mt. Toubkal, der med sine 4167 meter er Nordafrikas højeste bjerg. Turen forventes at blive skudt i gang 10. august 2018, hvor du vil blive udfordret og finde helt nye sider af dig selv. Du skal nemlig bestige Mt. Toubkal (4167 m) OG Mt. Ouanoukrim (4089 m)på 3 dage.

I forbindelse med turen vil der ligeledes være et besøg på en lokal barselsklinik, hvor deltagerne vil få et indblik i deres hverdag, samt dele ud af medbragt legetøj og tøj til mødre og børn.

Som afslutning på turen tager vi til Marrakech, hvor vi oplever byen inden turen går tilbage til Danmark.

Hele turen varer 6 dage, hvoraf det tager 3 dage at bestige Mt. Toubkal og Mt. Ouanoukrim. Turens 6 dage bliver uden tvivl en spændende og hård oplevelse! Der vil være afgang 10. august, og hjemkomst d. 15. august.

OBS! Lukket for tilmelding!