Toubkal nyt

Atlasbjergene august 2018 Program

Bestigning af Høje Atlas og Toubkal med Climb for Charity til fordel for Børneulykkesfonden. Der henvises til vedhæftede tillæg med generelle betingelser for bjergbestigning og ekspeditioner.

10. august: København til Casablanca og kørsel til Imlil i Atlasbjergene

Vi flyver fra København til Casablanca. Efter afhentning i lufthavnen er der omtrent fire timers kørsel til landsbyen Imlil i Atlasbjergene. Ankomst i de sene nattetimer til det hyggelige, men simple bjerg-riad tehus, hvor vi skal overnatte. Velkommen til Marokko!

11. august: Trekking gennem Høje Atlas til Toubkal refuge 3.206 meter (base camp)

I dag starter vores trek mod selve Toubkal-massivet. Målet for dagen er Toubkal base camp. Berberne, der bebor Atlasbjergene, lever hovedsageligt af dyrehold og landbrug, hvor produktionen af dadler, figner, valnød og kork er blandt de vigtigste indtægtskilder. Vi skal stige over 1.200 meter og går op gennem den flotte dal til Toubkal Refuge i 3.206 meters højde, som er vores mål for dagen.

5-6 timers trek, 1.400 m. op – i alt 13,5 km.

Overnatning i Toubkal base camp i telt.

12. august: Tizi n’Ouagane passet, 3.735 meter, og bestigning af Ouanoukrim, 4.098 meter

Fra Toubkal base camp går vi direkte syd mod Tizi n’Ouagane passet, som er 3.735 meter. Efter nedstigningen går vi tilbage mod Assif-elven og fortsætter op i noget nær Atlasbjergenes mest spektakulære bjergpas, Tizi-n-Ouanoums på 3.650 meter – et lille klippefyldte pas beliggende mellem Toubkal og Ouanoukrim.

Derfra fortsætter vi med bestigningen af Ouanoukrim, som er en af hårdeste af de fire klassiske toppe i Atlas. Vi går fra Tizi n’Ouagane-passet en smule vestover og traverserer over klippeskrænterne. Der er nogle klippesektioner, der kan karakteriseres som scrambling, hvor hænderne skal i brug.

Om eftermiddagen returneres til Toubkal base camp.

5-8 timers trek

Overnatning i Toubkal base camp i telt.

13. august: Bestigning af Toubkal, 4.167 meter – Imlil og Marrakech

Tidlig morgen starter vi turen op mod toppen af Toubkal, Nordafrikas højeste top. Vi krydser det lille elvsystem efterfulgt af en relativt kraftig stigning, indtil vi kommer op i den øst-vestgående øvre dal. Her går det støt og jævnt op, inden vi drejer mod nord og en fin kam, som vi følger op mod selve toppen. Fra toppyramiden i 4.167 meters højde er der tid til at tage et billede og nyde den forrygende udsigt mod Marrakech-sletten i nord og Anti-Atlas bjergene i syd.

Bagefter returnerer vi igen til Toubkal Refuge. Fra base camp skal vi yderligere 1.400 meter ned til Imlil. Det er let vandring, men kan føles langt efter bestigningen. Efter vi har taget afsked med vores lokale guider i Imlil, er der afgang mod Asni, hvor vi besøger en barselsklinik og oplever de lokale forhold på kanten af berbernes Atlasbjerge.

Sen eftermiddag/aften køres det sidste stykke til vores hotel i Marrakech.

7-10 timer.

Overnatning i Marrakech’s gamle bydel, Medinaen.

14. august: Marrakech

Vi starter dagen med en guidet tur gennem Marrakech, som gennem århundrede været handelscentrum for kamelkaravaner og berbere. Omdrejningspunktet for byen er den berømte plads Djema el Fna, hvor der hver dag afholdes et stort marked, som om aftenen ender med alskens optræden, musik og mad i overflod. Soukén (basaren) ligger direkte i forbindelse med Djema el Fna, og her kan købes alt mellem himmel og jord, især krydderier, keramik, læder og smykker. Om eftermiddagen er der mulighed for afslapning ved poolen, og sammen slutter vi turen af med fællesmiddag og hygge på hotellet.

Overnatning i Marrakech.

15. august: Marrakech-Casablanca og fly til København

Tidligt om morgenen kører vi tilbage til Casablanca lufthavn for flyrejsen nordover mod København. Morgenmad er inkluderet.

 

Tak for denne gang – vi håber at se jer på et andet eventyr med Børneulykkesfonden.