FAQ

Om Climb for Charity FAQ

DELTAGELSE

Hvordan kommer jeg med på en Climb for Charity-tur?

Du kan ansøge om at komme med i Climb for Charity ved at udfylde ansøgningsskemaet, som du finder her.

Er jeg sikker på at komme med?

Efter at have testet turen med et forskelligt antal deltagere er der sat en grænse på 30 deltagere på januar-holdene og 50 deltagere på september-holdene. Deltagergrænserne er sat for at sikre alle en god oplevelse og af logistiske grunde. Hvis man ikke får plads på den tur, man har ansøgt, får man i nogle tilfælde mulighed for at rykke sin ansøgning til næste tur.

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Ansøgere til januar-turen får besked senest primo september, og ansøgere til september-turen får besked senest ultimo marts. Dog bestræber vi os på at give besked tidligere for at få holdene på plads i så god tid som muligt.

Hvordan sammensætter jeg en god ansøgning til Climb for Charity?

Vi lægger stor vægt på, at alle deltagere er dedikerede til sagen. Derfor lægger vi meget vægt på motivationen bag ansøgningen – både personlig motivation, hold-ånd, muligheder for indsamling til formålet mv. Der er rig mulighed for at bestige Kilimanjaro i andre sammenhænge med fx et rejseselskab, og derfor lægger vi stor vægt på engagement i det velgørende aspekt.

Hvordan sammensætter jeg en god ansøgning til Climb for Charity?

Vi lægger stor vægt på, at alle deltagere er dedikerede. Derfor lægger vi meget vægt på motivationen bag ansøgningen – både personlig motivation, hold-ånd, muligheder for indsamling til formålet mv. Der er rig mulighed for at bestige bjerge i andre sammenhænge – fx med et rejseselskab, og derfor lægger vi stor vægt på engagement i det velgørende aspekt.

Er der nogen aldersgrænse for at komme med på Climb for Charity?

For at deltage på Climb for Charity skal du som udgangspunkt være fyldt 18 år – til gengæld har vi ikke nogen øvre aldersgrænse.

Alle deltagere udfylder en helbredserklæring forud for turen, der vurderes af en læge tilknyttet Climb for Charity. Ansøgerne deltagelse er derfor også afhængig af denne faglige vurdering.

Hvordan er jeg sikker på, at I har modtaget min ansøgning?

Du modtager en kvitteringsmail, når du indsender ansøgningsskemaet. Hvis du ikke har modtaget en mail, kan den eksempelvis sidde fast i dit spam-filter, eller også er du kommet til at skrive din mailadresse forkert. Du kan eventuelt prøve at udfylde skemaet igen.

Er der nogen aldersgrænse for at komme med på Climb for Charity?

For at deltage på Climb for Charity skal du som udgangspunkt være fyldt 18 år – til gengæld har vi ikke nogen øvre aldersgrænse.

Alle deltagere skal udfylde en helbredserklæring, der vurderes af en læge tilknyttet Climb for Charity forud for turen. Ansøgernes deltagelse er derfor også afhængig af denne faglige vurdering.

Hvad koster det at være med?

Priserne for at deltage i Climb for Charity varierer alt efter destination og varighed. Du kan se priserne på hver enkelt tur under menupunktet ”Destinationer” øverst i menuen. Her kan du også se, hvad prisen inkluderer.

Vi gør opmærksom på, at prisen ikke inkluderer visum, vaccinationer/medicin, afbestillings- og rejseforsikring, andre måltider udover det nævnte samt andet udstyr som sovepose, liggeunderlag osv.

Hvor god form, skal man være i, for at deltage?

Du behøver ikke være topatlet for at deltage i Climb for Charity, men du skal være i god form. Fokus er på udholdenhed, samt at deltagerne har form og styrke nok til at kunne være på benene hver dag i mange timer. Hvis du følger det udleverede træningsprogram, er du godt rustet til turen.

Hvor meget skal jeg træne?

Når du er tilmeldt får du et særligt tilrettelagt træningsprogram, som vi anbefaler, at du følger, så du kan være bedst muligt rustet til turen. Træning kan fx være, at du skal gå 2 x 20 km. henover to dage iført støvler og med en rygsæk, der vejer 6-8 kg. Derudover anbefales det at lave en del trappetræning, som kompenserer for de bjerge, vi ikke har i Danmark, og forbereder dig på det monotone tempo, som opleves på turen til toppen.

 

INDSAMLING

Hvad samles der ind til?

De indsamlede midler fra Climb for Charity går til Børneulykkesfonden og projektet Legeheltene.

Børneulykkesfonden er en non-profit organisation, der arbejder for at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker. Hvert år kommer 150.000 børn under 15 år ud for en ulykke og må en tur på skadestuen. Derfor arbejder Børneulykkesfonden forebygger ulykker og skabe sikre rammer for børn uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. Læs mere om Børneulykkesfonden her.

Legeheltene er startet af Børneulykkesfonden med det formål at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark. Når børn bliver indlagt, bliver de ofte inaktive, hvilket kan have store konsekvenser for den fysiske, sociale og kognitive udvikling. Legeheltene er professionelle fagfolk, der arrangerer bevægelsesfyldte lege, som stimulerer og udfordrer børnene og skaber et frirum til store armbevægelser, tumleri, fællesskab og leg. Læs mere om Legeheltene her.

Hvordan samler jeg ind?

Alle deltagere på Climb for Charity forpligter sig til at gøre en indsats for at samle penge ind til Børneulykkesfondens forebyggende arbejde og projektet Legeheltene. Der sættes ikke noget beløb på, hvor meget den enkelte deltager skal samle ind – vi forventer dog, at alle gør en indsats.

Det er muligt at samle ind på forskellige måder:

1. Højdemetersponsorater: For hver højdemeter, en deltager bestiger, kan venner, familie og netværk donere et beløb.

2. Virksomhedssponsorater: Mange deltagere har kontakt til virksomheder, som kan blive alt fra diplom- til platinsponsorer.

3. Velgørenhedsauktion: Som en del af indsamlingen kan deltagerne få produkter eller andet med i den online velgørenhedsauktion.

4. Din egen idé: Deltagerne er meget velkomne til at bidrage med egne idéer til indsamlingen.

Læs mere om de forskellige muligheder for indsamling her:  http://climbforcharity.dk/sponsorater

 

SELVE TUREN

Går alle deltagere samlet mod toppen?

Alle starter sammen, og som regel følges holdet ad i løbet af de første dage. Som oftest sker der en naturlig opdeling af deltagerne, da folk går i forskellige tempi. Dog vil der altid være samling i lejrene. På nogle af destinationerne bliver deltagerne senere i forløbet opdelt i mindre grupper, når man går mod toppen. Det er derfor heller ikke sikkert, at man kommer til at gå i det hold, man er sat i hjemmefra.

Hvorfor tager det længere tid at gå op ad bjerget end ned?

På vej op er det vigtigt at gå langsomt for at kroppen kan nå at akklimatisere sig selv for at forebygge højdesyge. Det er også derfor, at der på nogle destinationer er lagt en akklimatiseringsdag ind i programmet.

Hvad hvis jeg bliver syg på turen?

Vi har altid en dansk læge med på vores ture for at sikre os deltagernes velbefindende.

Før afgang udfylder alle deltagere en helbredserklæring, som vurderes af lægen. Derved sikrer vi, at lægen er orienteret om deltagernes tilstand og ved, om der er noget særligt at være opmærksom på.

Lægen sørger ligeledes for løbende tjek af deltagernes helbredstilstand på turen og står til rådighed til at svare på spørgsmål før og under turen

Stil dit eget spørgsmål
Hvis du har andre spørgsmål skal du være velkommen til at kontakte os. Du kan blandt andet skrive dit spørgsmål på Climb for Charitys Facebook-side. Vi svarer i løbet af ganske kort tid.