Elbrus

Elbrus 2019 Program

21. juni: Vi mødes i Kastrup og tjekker ind for afrejse på Elbrus
Afrejse mod Kaukasus

22. juni: Ankomst Mineral Vody, Pjatigorsk og base camp ved Emanual Glades i 2.600
meter

Vi ankommer til Mineralnye Vody, der er porten til Kaukasusbjergene. Vi mødes med vore
folk og kører relativt kort til Pjatigorsk i Stavropol Kraj og Podukmokfloden. Pjatigorsk er
det administrative centrum i Nordkaukasus. Vi spiser frokost og får en indtryk af byen,
inden vi fortsætter gennem Kislovodsk.
Det går med 4WD videre ad mildt sagt elendige veje i 4-5 timer gennem Malka slugten til
lysningen Oslik og Emanual Glades i knap 2.600 meters højde. Her opretter vi base camp
og overnatter i hytten.
Eventyret er kun ved at begynde. Kommer man tidligt på sæsonen, kan der være sne helt
ned i Emanuel Glades – og kommer vi sent frem, kan floden inden base camp, være på
dagens højdepunkt. Det betyder at bilerne ikke kan komme over, hvorfor vi i det tilfælde
må spænde rygsækken på og vandre den sidste hårde tur op til Osilik og Emanual Glades
på alt mellem 45 min og to timer.
Velkommen til Kaukasus!
Frokost og aftensmad er inkluderet.
Overnatning i simpel bjerghytte

23. juni: Akklimatiseringstrek til Mushroom Rocks 3.100 meter. Emanual Glades i 2.600
meter

Vi opholder i det utrolige område, hvor Elbrus reelt set er sidste bjerg. Mod nord, sletter
og småbjerge og mod syd, Europas højeste bjerg lige foran os.
Vi skal i gang med højdeakklimatiseringen på denne korte og kraftige bestigningsplan, og
bruger dagen på at gå gennem fantastisk sæterland, græsklædte stræk med småsøer over
Irakhiiksyrth slabbet og gennem den dybe kløft mod nord og videre til Mushroom Rocks.
Vi spiser frokost undervejs og bliver så længe som muligt, så højt som muligt, inden vi
stige ned igen til hytten ved Emanual Glades i 2.600 meter
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Overnatning i simpel bjerghytte

24. juni: Akklimatiseringstrek til Teply Stan 3.750 meter. Emanual Glades i 2.600 meter
Vi bruger dagen i dag på akklimatisering til High Camp i 3.750 meter.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Overnatning i simpel bjerghytte

25. juni: Teply Stan - High Camp 3.750 meter
I dag skal vi sove med en stigning på hele 3.750 meter og det kræver vi har det godt. Vi
tager al vores udstyr med os i rygsækken og begynder stigningen til High Camp. Som
oftest holder vi os på venstre side af den dybe kløft, hvor vi følger den lille luftige sti fra i
går. Vi kommer igen op til Aerodromen, af nogen kaldet German Airport, da den 1.000
meter lange slettelignende ting hvor nogle gamle lokale fastholder en pudsig anekdote
om at Tyskerne landede her under anden verdenskrig med nogle tibetanske lamaer – en
luftig og sjov historie.
Vi går op mod graten igen og krydser en stejlere sektion på morænekanten, inden vi
runder hjørnet og kommer op til High Camp igen – denne gang for overnatning.
Vi er i ca. 3.750 meters højde og på højde med gletcheren på Elbrus, dvs. overgangen fra
klippe til is og sne.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Overnatning i simpel bjerghytte

26. juni: Akklimatisering til Lenz Rocks mellem 4.600 og 5.200 meters højde.
Vi tager en ekstra dag til at gå op mod klippebåndet Lenz Rocks mellem 4.600 og 5.200
meters højde. Det er et klassisk referencepunkt, hvor man kan bruge to, tre dage i forhold
til optimal akklimatisering, på den stejlere nordside af Elbrus. Navnet Lenz stammer fra
den russiske videnskabsmand, E.H. Lenz, der var med på den første Elbrus ekspedition fra
nord tilbage i 1929. Der er teknisk set en lejrmulighed for de velakklimatiserede, men vi
tager en pause så højt som vi når, og stiger langsomt ned igen, for at have hviletid inden
topdagen tidlig nat.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Overnatning i simpel bjerghytte

27. juni: Topforsøg på Elbrus 5.642 meter
Elbrus er mildt sagt en hård nød at knække, men er vi fuldt akklimatiseret, har vi en
topsuccesrate på over 90% over årene.
Vi starter formodentlig i de helt tidlige nattetimer og tager igen vores alpinstøvler på,
crampons, sele, isøkse og vores varme tøj. I pandelampens skær, stiger vi igen op over
Mikelchiran gletchjeren til Lenz Rocks og går mellem de to felter med is. Fra Lenz Rock
starter Crux’et, det vil sige rutens sværeste punkt, hvilket er traversen fra klipperne mod
vest toppen. V holder til højre på Lenz og skal ind i korridoren mellem klipperne.
Går vi for lavt, er der alt fra serac’er og gletcherspalter og andre objektive farer, går man
for højt er der en megahård retræte til passet, hvilket er mentalt udmattende. Så alt
kommer an på forholdene på topdagen, der er ikke en sti eller et tydeligt spor. Der er
stejlere og lettere eksponerede passager undervejs og det er udmattende i den store
højde. Langt de fleste som kommer fra nord, går af samme grund på Øst toppen 5.621
meter.
Efter en sidste kort men hård opstigning, når vi toppen af Elbrus – toppen af Europa og
fra den veldefinerede top er der udsigt i særklasse og hele Kaukasus ligger for ens
fødder... mod syd Georgien og den fantastiske Ushba top, men hele den gigantiske
bjergkæde lyser op under toppen af Elbrus.
Vi stiger forsigtigt ned mod sadelområdet, Lenz og High Camp, hvor vi regner med at være
tilbage efter en alt mellem 10 og 15 timers anstrengende men helt fantastisk dag i
bjergene.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Overnatning i simpel bjerghytte

28. juni: Reservedag
Vi har endnu en dag i tilfælde af manglende akklimatisering eller hvis vejrvinduet ikke er
med os. VI går enten den ene eller den anden dag, således er der ikke to topdage, men to
dage til vores fælles og samlede topforsøg. Hvis vi toppede i går, tager vi en stille dag
ned til base camp, og hviler om eftermiddagen.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Overnatning i simpel bjerghytte

29. juni: Piatigorsk
Fra Base camp bliver vi igen hentet af vores firhjulstrækkere og vi kører ad de elendige
veje udover stepperne i højt humør, 3-4-5 timer til Piatigorsk og et rigtigt hotel – seng og
bad, for første gang i mange dage.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Overnatning på hotel

30. juni: Piatigorsk-Mineral Vody og til Moskva
Vi kører til lufthavnen i Mineral Vody og flyver til Moskva, Ruslands mægtige hovedstad.
Herfra til vores hotel, hvor eftermiddagen er fri og til at fejre en stor og hård tur i
Kaukasus utrolige bjergegne.
Morgenmad er inkluderet.
Overnatning på hotel

1. juli: Moskva og hjemrejse
Velkommen hjem