Elbrus

Elbrus 2019 Turen

Kom med og bestig Europas højeste bjerg!

Kunne du godt tænke dig at få den ultimativt vildeste oplevelse i dit liv? En oplevelse, hvor du befinder dig i de mest fantastiske omgivelser, vil møde nye mennesker og etablere nye venskaber, blive udfordret til det yderste og samtidig overskride dine egne grænser for at sætte nye? Alt imens du gør en forskel for børns sikkerhed i Danmark? Så er Climb for Charity helt sikkert noget for dig!

I sommeren 2019 går turen for første gang til Mt. Elbrus nær grænsen til Georgien, der med sine 5.642 meter er det højeste bjerg i Europa. Turen forventes at blive skudt i gang omkring den 21. juni 2019, hvor du for alvor vil blive udfordret og finde helt nye sider af dig selv. Turen op ad bjerget – som egentlig er en udslukt vulkan – byder på en storslået udsigt, vandring på gletsjere, let klatring med rebsikring og overnatninger i telte.

Vi har valgt at bestige Mt. Elbrus fra nordsiden i modsætning til sydsiden, som de fleste andre vælger. Dette betyder en hårdere og teknisk mere udfordrende tur med længere dage og stejlere stigninger. Derfor forudsætter denne tur, at du har tidligere erfaring fra bjerge som fx Kilimanjaro eller Atlasbjergene.

Hele turen varer 10 dage, hvoraf det tager 7 dage at bestige Mt. Elbrus. Turens 10 dage bliver uden tvivl en af de vildeste oplevelser i dit liv!

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning her. Der er begrænset antal pladser, så skynd dig!