Elbrus

Mt. Elbrus 2021 Turen

Kom med og bestig Europas højeste bjerg!

Kunne du godt tænke dig at få den ultimativt vildeste oplevelse i dit liv? En oplevelse, hvor du befinder dig i de mest fantastiske omgivelser, vil møde nye mennesker og etablere nye venskaber, blive udfordret til det yderste og samtidig overskride dine egne grænser for at sætte nye? Alt imens du gør en forskel for børns sikkerhed i Danmark? Så er Climb for Charity helt sikkert noget for dig!

I august 2021 går turen til Mt. Elbrus nær grænsen til Georgien, der med sine 5.642 meter er det højeste bjerg i Europa. Turen bliver skudt i gang den 7. august, hvor du for alvor vil blive udfordret og finde helt nye sider af dig selv. Turen op ad bjerget – som egentlig er en udslukt vulkan – byder på en storslået udsigt, vandring på gletsjere, let klatring med rebsikring og overnatninger i telte.

Vi har valgt at bestige Mt. Elbrus fra sydsiden, som er den klassiske rute. Denne tur forudsætter, at du har tidligere erfaring fra bjerge som fx Kilimanjaro eller Atlasbjergene.

Hele turen varer 9 dage, hvoraf det tager 5 dage at bestige Mt. Elbrus. Turens 9 dage bliver uden tvivl en af de vildeste oplevelser i dit liv!

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning her. Der er begrænset antal pladser, så skynd dig!